NEOLAMPROLOGUS FURCIFER

Af : Leif Petersen

N furcifer hun.JPG (44824 bytes)
Neolamprologus furcifer hun. Foto : © Henrik Malchau

For nogle år siden var jeg så heldig at få to Neolamprologus furcifer hunner af min gode ven, Henrik Malchau. Han havde et pænt stort par i forvejen, og da N. furcifer er pardannende, forærede han altså mig disse to hunner. Denne gang havde jeg virkelig heldet med mig. Sammen med et par Ophtalmotilapia ventralis heterodontus havde N. furcifer- hunnerne et 200 liters akvarium helt alene. Og nu er det altså heldet tilsmiler mig, for den ene af hunner voksede fra den anden og blev til en dejlig han, så nu havde jeg altså også et par. Så solgte jeg Ophtalmotilapia’erne. Det var ikke særlig svært at få æg af parret, men at undgå at de skimlede, var noget andet. To gange så jeg æg i akvariet, men de forsvandt efter nogle dage. En lørdag morgen kunne jeg nyde furcifer-parrets leg til morgenkaffen. Det var meget spændende, hunnen havde fundet en sten med et lille knæk, og her i revnen lagde den sine æg. Nu mente jeg, at æggene skulle befrugtes, det mente furcifer-hannen også, men hver gang den kom i nærheden af æggene, blev den jaget væk. Det kunne jeg slet ikke forstå, men måske var det derfor, der ikke tidligere var kommet unger. Hele tiden prøvede hannen at komme hen til stenen med æggene, men kort før, blev den jaget væk, dette var godt nok ikke så ligetil for hunnen, da hannen er en halv gang større, de foer da også lidt frem og tilbage foran stenen, og måske lykkedes det i forvirringen alligevel at befrugte æggene. Det tog ca. ½ time at lægge æggene, og så forsvandt hunnens interesse mærkbart - dvs. hannen blev søgt jaget væk hver gang den viste sig. Men der var ikke noget med at vifte frisk vand på æggene, som jo er det normale. Nu er jeg ikke nogen ynder af kunstig klækning, men da denne leg var nr. 3, og jeg i forvejen havde fået at vide, at de var svære, besluttede jeg dagen efter, at æggene skulle flyttes. Henrik Malchau hjalp til, og ved fælles hjælp fik vi stenen ned i et plastikakvarie med vand fra opholdsakvariet tilsat lidt Methylenblåt for at dræbe evt. bakterier. Vi talte 38 æg, hvoraf 3 var skimlede. På tredjedagen var der 5 skimlede, og allerede nu kunne man se nogle små tegn til begyndende unger i få af æggene. 4. Dagen: Stadig kun 5 skimlede æg. Resten af æggene har fået små, vimrende haler. 6. Dagen: Der er nu 7 skimlede æg. Resten er fuldt udviklede unger med blommesæk. Åbenbart har hunnen ikke renset stenen godt nok, det ser ud som om flere af ungerne hæmmes i væksten af smudspartikler på stenen. Det er dog svært at se, da ungerne er så små, at der må bruges lup. 9. Dagen: Nu er de små furcifer-unger fær- digudviklede, de svømmer rundt uden blommesæk. MEN hvor længe var Adam i Paradis? Efter 2-3 uger begyndte ungerne at dø, og da jeg kom hjem fra sommerferie 3 uger senere, var de allesammen væk. Da min hjemkomst fra ferien skete sent søndag aften, nåede jeg ikke at studere fiskene før mandag aften. At der var sket noget, så jeg straks. Der havde været livlig graveaktivitet, bunden var næsten endevendt i den nærmeste del af akvariet - det viste sig, at hunnen havde gravet helt ud mellem to sten og en skiferplade. Pludselig så jeg en lille unge på ca. 9 mm svømme hen over skiferpladen. Så havde de altså leget, mens jeg holdt sommerferie, og for første gang var det lykkedes for dem at få i hvert faldt én unge. Selv om jeg tilbragte det meste af en time med at lede efter flere unger, så jeg kun den ene. En lille uges tid efter så jeg hele 6 unger, og tre dage senere var jeg så heldig at overliste hele flokken, der var ca. 30 unger oven på skiferpladen, men ved min tilsynekomst forsvandt de ned under pladen i en vis fart. Som før nævnt er furcifer-unger meget sarte. Jeg ville ikke komme medicin i akvariet, og efterhånden var der kun 8-10 unger på 2 cm tilbage. MEN der er nu yderligere 2 kuld i akvariet. Det er svært at se, hvor mange, der er i hvert kuld, da de jo har de bedste muligheder for at gemme sig. Halvanden måned senere var det egentlig meningen, jeg ville skille akvariet ad, men nu er der igen unger, jeg så lige en snes unger på ca. 8 mm, dvs. de er en halv snes dage gamle, så der skulle ikke rodes i akvariet det første par uger. Neolamprologus furcifer er en spændende fisk at holde i akvariet, det er en klippekystcichlide, og den ynder dybe huler, og i akvarier kan man se, hvordan den ofte svømmer på ryggen med bugen mod toppen af hulen. Det er ikke nødvendigt med de helt store akvarier, det er muligt at pleje denne særprægede fisk i akvarier på mellem 80 og 100 liter, bygget op med sten og skiferplader der danner en masse huler, vandtemperatur omkring 26 grader, god filtrering og ugentligt vandskifte på 1/3. Det er bedst at starte med en 10-12 små unger, så kan de selv parre sig ud. De skal fodres kraftigt med cyclops og senere myggelarver. Har man ingen mulighed for at fodre med levende foder, er det også udmærket at lave sit eget foder bestående af rejer og spinat hakket sammen og frosset ned i plader, det har jeg i hvert fald haft stor fornøjelse af, eller rettere mine fisk. Ja, det var så beretningen om mine Neolamprologus furcifer, det er en fisk, som jeg gerne ville holde igen, og så må vi se, om der kan komme yderligere frem om ungernes opvækst, hvem ved, måske er det blevet lettere?

© Copyright 1998-2011, Leif Petersen
All rights reserved