Neolamprologus tretocephalus

Tekst og Foto: © Henrik Malchau

N tretocephalus01.JPG (43287 bytes)
Parret har netop skildt sig ud fra resten af flokken, de viser på dette tidspunkt en lidt mørkere blå grundfarve.

Da jeg for nyligt blev tilbudt at købe syv stk. Neolamprologus tretocephalus af et andet medlem af DCS, slog jeg med det samme til, da prisen var yderst rimelig.

Neolamprologus tretocephalus er en særdeles interessant cichlide fra Tanganyika søen. Den lever i overgangs-zonen mellem sand- og klippekysten, på mellem fem og femten meters dybde.

treto_tooth.gif (1649 bytes) Arten har et utroligt kort tarmsystem, en fisk på 10 cm har kun en 35 mm lang tarm, dette indikerer, at fisken er føde-specialist. Føden består hovedsagelig af snegle, muslinger og andre invertebrater (bløddyr), som bliver fundet i sandet mellem stenene. Jeg ser tit mine fisk stå med struben mod sandet for at mærke om noget bevæger sig, når det sker, stikker den hurtigt hovedet ned i sandet for at fange byttet. Lykkes det, bliver det knust med nogle meget kraftige og flade svælgtænder på det nedre svælgben. (Det er en trekantet knogle som sidder inderst i svælget, der også kaldes for pharyngealbenet).

Det samme lever Neolamprologus toe også af, den findes i samme område og er af Ad Konings set med unger mindre end en halv meter fra et par Neolamprologus tretocephalus med unger. Det kan tilsyneladende virke underligt på grund af den hårde konkurrence, der er om føden, men mens N. tretocephalus ser ud til at være aktiv om dagen, er N. toe aktiv om natten. På den måde er det muligt for de to arter at dele biotop på så nært hold.

De nye fisk kom ned i et 530 l akvarie, der havde en blandet besætning, to cichlide arter: Ophthalmotilapia ventralis "Chaitika" og Neolamprologus leleupi, Tanganyika-killien, Lambricthys tanganicanus og Tanganyika-ålen, Aethiomastacambelus elipsifer.

De fandt sig hurtigt til rette i deres nye omgivelser. Det er en ret fredelig fisk over for andre arter, men den er temmelig aggressiv over for dens egne artsfæller. Det resulterede i at en af dem hoppede ud af akvariet (hjørnet med ledninger og slanger). Det blev nødvendigt at lukke hullet, så flere uheld kunne undgås.

De sidste seks, to store og fire små, målte fra ca. 7 - 11 cm. De to store, troede jeg var hanner, og de fire små kunne være hunner, men jeg var ikke sikker, da det er ret svært at se kønsforskel. Den største og mest dominerende han lod kun den næststørste være nogenlunde i fred, så det kunne være en hun. Jeg håbede på, at de ville danne par. Det gjorde de imidlertid ikke, for der var åbenbart en anden hun, som bedre passede sammen med hannen, nemlig den tredjestørste fisk. Udparringen foregik ved at de farvede ud med en mere mørk blå grundfarve end ellers (hvid med fem mørkeblå striber). Der var diverse kæbe-skubben og -trækken og hannen stillede sig med udspillede finner over for hunnen og svingede kroppen fra side til side. De har samme adfærd som Rødstrubet cichlide (Thorichthys meeki) med at udspille gællelågene, når de skal true eller imponere en anden fisk.

N treto hun.JPG (30384 bytes)
Hunnen som hannen vaglte

De valgte et område i akvariet med nogle hule sten (plastik afstøbninger) og begyndte at jage de andre fisk væk fra deres ny territorium. De valgte en lille udhulet plastikstøbning til at lægge æg i. Jeg så ikke selve legen men en aften, da formand Leif og jeg skulle lave blad, så vi, at hunnen ikke kom ud fra sit skjul, og hannen stod vagt lige uden for indgangen til hulen. Ved at kigge ned oppefra kunne jeg se, at hunnen stod og viftede vand hen over æggene, som dog ikke var synlige (det er ikke muligt at se ret langt ind i hulen, der i øvrigt er temmelig mørk). Efter ca. to døgn begyndte hannen at grave en grubbe uden for hulen. Efter fire dage skete så det, som ikke måtte ske, den plastikstøbning, fiskene havde valgt, var så lille, at jeg ikke kunne komme en sten i den for at holde den nede, (den flyder hvis ikke noget tung kommer ind i den). Jeg havde kun kommet sand i den, og det havde fiskene gravet ud, så jeg så pludselig, støbningen flyde rundt i overfladen og alle larverne lå rundt omkring i akvariet. De blev selvfølgelig hurtigt ædt af de andre fisk. Larverne var ca. fem mm lange med en hvid blommesæk, så jeg formoder at æggene har været hvide. Jeg satte plastikstøbningen på plads igen, da der stadig var nogle larver i den. Larverne har for øvrigt klæbetråde på hovedet, så de sidder fast på underlaget. Jeg lagde en sten oven på den, så det ikke kunne ske igen. Jeg havde tænkt på at gøre det før men ville ikke forstyrre fiskene i deres ynglepleje. Jeg skulle nok have gjort det. Nu på femtedagen ser det ud til, at fiskene stadig er interesserede i hulen men forsvarer ikke territoriet så ihærdigt som før. Jeg kan nu kun håbe, at nogle af larverne stadig er i live. Jeg kunne have flyttet plastikstøbningen med resten af larverne til et andet akvarie, men jeg havde ikke tid til at gøre det klart, da jeg fik gæster på besøg 10 minutter senere og skulle videre til julefrokost.

Det ærgrede mig at jeg ikke havde mulighed for at tage nogle billeder af larverne, da det kunne have været interessant med nogle nærbilleder af dem (til denne artikel).

Da jeg stod sent op dagen efter (uhh den julefrokost), havde fiskene mistet interessen for hinanden, hannen jagtede rundt med hunnen, så jeg var da sikker på at der ikke var nogle overlevende unger tilbage. Nu kunne jeg kun vente på at hunnen blev rognsvær igen og så håbe at det ville lykkes næste gang fiskene legede. To uger efter, begyndte fiskene igen at få de mørkere blå grundfarver, som kendetegner at de er ved at være klar til leg. De gik igen som et par og jagede de andre fisk væk fra deres territorium. Efter yderligere to uger så jeg at hunnens læggerør var ude og nytårs dag lagde de æg i en hul plastikstøbning, som der var lagt nogle sten ind i for at den ikke skulle flyde op til overfladen, som den første havde gjort. Jeg så heller ikke legen denne gang, da støbningens hul vendte ind mod bagruden, men det var tydeligt, at der var sket noget, da hunnen var mere tynd om bugen end hun plejede at være. Hunnen kom ikke ud før tre dage efter, men der kom heller ikke noget ud af det denne gang. Det var nu på tide at prøve noget andet. Jeg gjorde et 200 liters akvarie klar til parret og flyttede dem til deres nye omgivelser. Akvariet blev indrettet med nogle af deres favorit dekorationer fra det gamle akvarie. Det var med nogen bekymring at sætte dem ned i et mindre akvarie. da jeg ikke vidste om hannen ville jage for meget med hunnen. Fiskene var ret sky den første dag og hannen jagede en del med hunnen, dog ikke være end jeg var ret optimistisk efter at have studeret fiskene nøje. Det var jeg imidlertid ikke dagen efter. Hunnen fik kun lov til at være oppe i det ene hjørne hvor slangerne til pumpen var placeret. Hun havde fået temmelig mange knubs, så jeg overvejede at fange den op, men jeg tænkte at med lidt tålmodighed skulle det nok gå.

Der gik nu to uger hvor hunnen stod i hjørnet og ikke kom ud for at æde, så jeg måtte fodre den igennem hullet i dæksglasset til slangerne. Jeg besluttede at fange den op og flytte den ind til det gamle akvarie og lade den komme til kræfter igen. En uge efter flyttede jeg også hannen tilbage til hunnen og håbede så på at det ville gå bedre denne gang. Jeg havde i mellemtiden skilt mig af med de fire overskydende N. tretocephalus, så nu var der kun parret tilbage. Det ser ud til at hannen jager mindre med hunnen når der er andre fisk end parret selv, så har hannen de andre fisk at koncentrere sig om. Jeg er af den overbevisning at et 200 liters akvarie er for lille til denne art, måske et 325 liters kan bruges. Fiskene lagde æg flere gange, men hver gang mislykkedes det. Fiskene jagede ret kraftigt med ålene, så jeg besluttede at flytte dem, da de kun fik lov til at være i et hjørne af akvariet.

N treto par ung.JPG (32305 bytes)
Parret med ungerne uden for hulen for første gang

Ved den første leg efter ålene var flyttet, lykkedes det endelig, det var et dejligt syn en søndag morgen at se de fritsvømmende unger, og de stolte forældre passe ungerne med stor omhu, jeg gad godt at vide om ålene måske kan have været årsag til de mange mislykkedes forsøg, ålene er nat aktive og man ved jo aldrig om de har ædt ungerne om natten. Det kan jo være derfor parret var så aggressive over for dem. Det er ret imponerende at se, hvordan parret lægger deres unger i seng om aftenen, de tager simpelt hen ungerne i munden og lukker dem ud i deres hule.

De er ikke så aggressive over for de andre fisk, som man skulle tro, de jager dem selvfølgelig væk fra deres territorium, men de slagter dem ikke, de ca. 200 unger er omkring 6 mm lange og æder fra starten artemia og knust tørfoder, de er for små til at æde bosmider og cyklops. Efter 1½ måned var de ca. 1,5 cm lange, man kunne nu se de fem blå tværbund som de voksne fisk også har. Nu var der ca. 80 stk. tilbage.

N treto han ung.JPG (29600 bytes)
Hannen med de to måneder gamle unger

Parret lagde æg igen men det mislykkedes desværre. Hannen jagede hunnen bort fra territoriet og han passede selv ungerne indtil jeg besluttede at flytte dem til et opfodrings-akvarie.

N treto unge.JPG (18839 bytes)
En to måneder gammel unge, i kraftig forstørrelse

Efter tre måneder er ungerne ca. 3 cm lange og har en smuk, hvid grundfarve og de karakteristiske fem blå tværbånd ned af kroppen. Finnerne er flot lysende blå, det er et ganske smukt syn at se en hel flok unger svømme rundt i akvariet.

Hvis man skal have held med at holde og opdrætte denne spændende fisk, tror jeg det er bedst at starte med en flok ungfisk og selv lade dem udparre sig, da det er ret svært at få et harmonisk par.

© Copyright 1998-2011, Henrik Malchau
All rights reserved