Opdræt af Ophthalmotilapia ventralis "Chaitika"

Tekst og foto : ã Henrik Malchau


O v chai 01.JPG (62136 bytes)
Han der græsser alger på en sten

Opdræt af fisk er vel for alle os akvarister en stor del af vor hobby. Det gælder især når det drejer sig om vildtfangede fisk, så er det vigtigt at vi giver lidt af det tilbage, som vi har taget fra naturen. Det gør vi bl.a. ved at opdrætte fiskene så det ikke er nødvendigt at fange så mange fra deres naturlige levesteder. Hvis vi ikke opdrætter sjældne arter er der store chancer for at de på et tidspunkt forsvinder fra jordens overflade. Det er sommetider svært at bevare en positiv holdning til opdræt af fisk da det er dyrere at fodre ungerne op end at købe vildtfangede eksemplarer. Det er nødvendigt at bruge fra et halvt til halvandet år på at få ungerne op i fuld størrelse. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvor om alting er: Så er det jo herligt at se de små kære vokse sig store og stærke.

Det er efterhånden ca. atten år siden jeg første gang opdrættede en af Ophthalmotilapia slægtens fire arter, nemlig O.heterodonta, som jeg havde den store glæde at lave dansk førsteopdræt af. Lige siden jeg så billederne i Pierre Brichards bog: Fishes of Lake Tanganyika på side 148 og 149 har jeg været helt vild med at få fat i den fisk, som i bogen fejlagtigt er nævnt som Cyathopharynx furcifer "Chaitika".

Jeg har i mange år arbejdet i akvariebranchen, så på et tidspunkt midt i firserne mistede jeg lysten (og pladsen) til at holde fisk, da jeg arbejdede med disse til hverdag. Det er nu flere år siden, jeg skiftede branche, og en aften i januar 97 så jeg en fantastisk film om Tanganyikasøens cichlider i fjernsynet. Den film var bare så godt lavet, at jeg for alvor blev ramt af den frygtelige AKVARIE-SYGE.Det var jo ellers mange år siden jeg sidst var ramt af den. I kender den vel nok lige så godt som jeg. Jeg nærmest løb ind i akvarieforretningen og købte et 200 liters akvarie og satte det op samme aften. Nu kunne jeg kun vente en lille uges tid før jeg satte fisk i det nye akvarie.

 

O v chai 02.JPG (22079 bytes)
Hannen graver en lille rede i sandet, som han hele tiden
holder fri for urenheder

Jeg kom pludselig i tanke om min gode ven, Leif Petersen, han havde måske fisk endnu?. Jeg ringede til ham og ja, han havde da fisk endnu. Vi aftalte at jeg kunne kigge ind i hans kælder i løbet af ugen. Der fik jeg fem Neolamprologus multifasciatus, en dejlig lille sneglehusart som blev lukket ud i deres nye hjem den 5/2-97.Det var for øvrigt lidt underligt at gå rundt og kigge i forretningerne, da de fleste af cichliderne havde skiftet navne: Enantiopus, Lepidiolamprologus, Neolamprologus osv., osv


Der gik imidlertid ikke lang tid før jeg stødte på Ophthalmotilapia ventralis "Chatika" der også kaldes "Blackhead". Den 8/2-97. Det var tre ungfisk som ikke var særligt dyre, der var to hanner og en hun. Jeg vidste godt at akvariet var for lille, men jeg kunne simpelt hen ikke lade være med at købe dem. (Kender I det?). Det var en klar fordel, at det var opdrættede fisk, da vildtfangede eksemplarer er meget mere pladskrævende, de skal mindst gå i et 500 liters akvarie og helst større. (De går nu i et 530 liters).

O v chai 03.JPG (24908 bytes)
Hunnen lægger et til tre æg ad gangen, hannen ser nys-
gerigt til, mens dette foregår
De nye fisk akklimatiserede sig hurtigt til de nye omgivelser, hvor de blev fodret med alle slags frost-foder såsom: mysis, klare-, røde- og sorte myggelaver, rejemix med grønt og forskellig slags tørfoder. Desuden æder de med stor appetit alle former for levende foder. Fiskene er ligeledes særdeles glade for alger, så en kraftig belysning over akvariet er anbefalelsesværdigt.Der gik faktisk ikke mere end en måned før de begyndte at lege. O. ventralis "Chaitika" er en polygam mundruger, som har en meget interessant yngleadfærd. Hannen har meget lange bugfinner som i enden er tvedelt og opsvulmet med en kraftig orangegul farve, som nøje stemmer overens med farven på æggene.

Der er flere arter hvor hannen graver en stor kraterformet rede, der kan være op til ca. 40 cm i diameter. Mine fisk graver ikke særlig meget. Hannen udvælger sig et sted vor han laver en lille fordybning, som han hele tiden holder ren. Når en hun er ved at være moden til leg stiger hannens agressivitet betydeligt, man kan mærke det flere dage før de leger. Jeg vil tro at hunnen udskiller nogle duftstoffer, som signalere at hun er ved at være klar. Hannen jager alle andre fisk væk fra sin rede og prøver, med nogle sjove bevægelser, der minder om en sommerfugls vingeslag, hvor den med ryg- og gatfinnen svinger i takt med modsatte slag af halefinnen, at lokke hunnen ned i reden.

O v chai 04.JPG (21696 bytes)
Hunnen vender sig hurtigt om og tager ægget i munden

O v chai 05.JPG (24949 bytes)
O v chai 06.JPG (26771 bytes)
O v chai 07.JPG (24909 bytes)

Hunnen snapper efter hannens ægpletter, som han pla-
cerer på sandet under sig

Når det lykkes svømmer hunnen derned og cirkler et par gange rundt før hun lægger et til tre ca. 4 mm store æg ad gangen. Imens hunnen lægger æg står hannen på vagt over hende med sitrende bevægelser og holder eventuelle fjender væk. Når hunnen har lagt et æg vender hun sig om og tager det i munden. Derefter svømmer hun et lille stykke bort og lader sig som trukket efter en snor føre ned i reden igen, hvor hannen lader sine lange bugfinner hænge under sig så ægpletterne rammer sandet og ligner et par æg, som hunnen har glemt at samle op. Hunnen er meget fikseret af hannens ægpletter og snapper efter dem, så de kommer helt ind i munden; i dette øjeblik udgyder hannen sin sæd i vandet og de lange bugfinner leder den ned til hunnens mund. Dette fortsætter til hunnen ikke har flere æg, en stor hun kan lægge ca. 25 æg under en leg.

O v chai 08.JPG (28224 bytes)
Hannens ægpletter har samme farve som
æggene

            

Æggene klækker efter ca. syv dage og efter 19 til 23 dage er ungerne fuldt udviklet. Det er vigtigt at fodre med noget fint foder, som hunnen kan filtrere gennem æggene, i den første uge, hvis hunnen har svært ved at gennemføre rugningen. Efter syv dage har æggene fået hale og hunnen kan nu mærke de små halers bevægelser, og det forstærker hunnens rugeinstinkt. Hunnen viser overhovedet ingen interesse for ungerne når de først er lukket ud af munden. De er ca. en cm store og æder fra starten levende artemia og frostfoder "bosmider og cyclops". De vokser ganske pænt og er efter tre måneder ca. tre til fire cm store. Det har vist sig, at unger der vokser op uden de voksne fisks nærhed, farver ud på et tidligere tidspunkt, end hvis de går i samme akvarie som de voksne, de for dog først de karakteristiske kendetegn efter et års tid.

Det er vigtigt for både voksne og unger, at man skifter hyppigt vand på akvariet. Men det er det jo for de fleste fisk. De kan udmærket gå i almindeligt postevand med en temperatur på mellem 25 og 27° C og en ph værdi på ca. 7-7,5 som de fleste andre Tanganyika cichlider.

Vi har i Dansk Cichlide Selskabs Tanganyikagruppe snakket om, at det måske er en fordel at skille kønnene ad så snart det er muligt at se forskel, da det udskyder produktionen af kønshormoner, det gør at fiskene vokser hurtigere. Det er nok også en god idé at lade hannerne vokse op hos forældrefiskene, så de hurtigt må vokse sig store for at konkurrere om de voksne hunners gunst.
O. ventralis "Chaitika" bliver i akvariet ca. 18 cm. lang for hannens vedkommende og hunnen noget mindre ca. 14 cm. I naturen bliver fiskene ikke så store da de må bruge mere energi og får ikke foderet smidt lige i hovedet som de gør i fangenskab. Hannen bliver sjælent mere end 14cm. og hunnen bliver ikke mere end 12 cm.

Arten er endemisk i Tanganyikasøen, hvor den lever på det lave vand ved klippekysten. Den blev første gang beskrevet af G. A. Boulenger i 1898 som Paratilapia ventralis efter to eksemplarer fundet ved Sumbu river af Dr. Cunnington. Den blev senere overført til slægten Ophthalmochromis og i 1962 delte Poll og Matthes den i to underarter nemlig: O. ventralis heterodontus og O. ventralis ventralis dels på grund af den geografiske udbredelse men også på grund af en lille forskel i tændernes anatomi, forskellen var dog ikke stor nok til at oprette to selvstændige arter. Senere er det dog blevet kendt at der er en adfærds forskel og nu kunne man så oprette to selvstændige arter som samtidigt blev overført til deres nuværende slægt (Liem 1981). Følgende arter er repræsenterede i Ophthalmotilapia slægten: boobs, heterodonta, nasuta og ventralis. Det er dog langt fra slut med forviringen da man stadig finder adskillige varianter af alle fire arter. Ydermere er der fundet de såkaldte Whitecap ventralis som udviser en lidt anderledes anatomi end de øvrige ventralis varianter. Efter min mening har de en lavere kropshøjde og en bredere mund, men jeg er selvfølgelig ikke videnskabsmand, så der må nærmere undersøgelser til for at kortlægge slægtens mangfoldighed.

Jeg kan som slutbemærkning fortælle, at jeg har observeret en sjov adfærd. Når lyset over akvariet er tændt, er den ene han dominerende (jeg har to), og når der kun er indfaldene lys, er det den anden han, der styrer begivenhederne. Der går ikke et minut, efter jeg har tændt eller slukket lyset, før de skifter rolle. Hvad det kan skyldes, ved jeg ikke, men det kan være, at der i naturen er nogle fisk, der er aktive i skumringen og nogle andre, der tager over midt på dagen.

Det er mit håb at denne lille beretning vil inspirere andre til at gå i gang med denne spændende fisk, for det er helt sikkert, at det vil give mange fornøjelige timer foran akvariet.

© Copyright 1998-2011, Henrik Malchau
All rights reserved